ADVARSEL: Danmarks datasikkerhed bryder sammen

Bankerne svigter deres kunder ved at nægte samarbejde med handelsplatforme, CPR-registret bliver tømt, og ærlige investorer bliver mødt med licensmure. Det er ikke borgerne, der svigter den sunde økonomi. Det er dem, der skulle beskytte den.

Mens danskerne endnu var ved at fordøje nyheden om det største brud nogensinde mod CPR-registret, kunne Ekstra Bladet tirsdag den 20. oktober fortælle, at internetbanken Revolut oplevede omfattende driftsproblemer. Samme dag ramte et stort nedbrud hos Google Cloud banker og virksomheder i hele Europa. Kunder kunne ikke stole på, at de kom ind til deres egne penge.

Det viser, hvor sårbart det er, når vores penge ligger hos få store aktører, der igen afhænger af få store amerikanske cloud-leverandører. Ét nedbrud et sted i maskinrummet – og millioner af mennesker kan ikke betale for deres indkøb.

Hver for sig kan man kalde det uheld. Tilsammen tegner det et billede af et land, hvor de digitale fundamenter – banker, registre og myndigheder – er langt mere skrøbelige, end politikerne vil indrømme. Og hvor det er borgerne, der betaler, når det går galt.

8,8 millioner CPR-numre – opdaget på en regning

I ti dage i september 2026 fik uvedkommende adgang til navne, adresser og CPR-numre på cirka 8,8 millioner registrerede personer – levende, udrejste og døde. Det skete ved at misbruge en dansk virksomheds lovlige adgang til at søge i CPR-systemet. Virksomhedens adgang er nu lukket, og National enhed for Særlig Kriminalitet efterforsker sagen.

Men det mest afslørende er, hvordan bruddet blev opdaget. Ifølge DR var det hverken alarmer eller kontrolsystemer, der slog ud. Det var en usædvanligt dyr regning til en mindre virksomhed. Med andre ord: Hvis ikke en medarbejder i faktureringen havde studset over et beløb, kunne tyveriet have stået på langt længere.

“Det virker for tilfældigt, at det er en medarbejder, der laver fakturering, som opdager et kæmpe brud.”Jacob Herbst, formand for Cybersikkerhedsrådet, til DR

Digitaliseringsminister Christina Egelund (M) har erkendt, at der “helt tydeligt” er en brist i systemets sikkerhed.

Professor i cybersikkerhed Jens Myrup Pedersen fra Aarhus Universitet kalder data af den slags “rigtig effektivt både til phishing og identitetstyveri”. Regningen for statens fejl bliver sendt videre til hver enkelt dansker, der de kommende år skal være på vagt over for falske opkald, sms’er og lån i deres navn.

Et mønster, ikke et uheld

Det er regeringens svigt af alle danskeres CPR-numre. Og det føjer sig til en generelt uforsvarlig omgang med folks privatoplysninger fra både Skat, politiet og Erhvervsstyrelsen.

CPR-bruddet står nemlig ikke alene. Det offentlige Danmark har i årevis behandlet borgernes oplysninger med en lemfældighed, som ingen privat virksomhed ville slippe af sted med:

• Skat, 2015–2020En fejl i TastSelv betød, at CPR-numre på op mod 1,26 millioner borgere i fem år blev sendt med til analysefirmaerne Google og Adobe.
• Erhvervsstyrelsen, 2021CPR-numre på omkring 150.000 personer i CVR-registret lå frit tilgængelige for cirka 3.000 brugere af et af styrelsens værktøjer.
• Politiet, 2024Datatilsynet kritiserede tre politikredse for ikke systematisk at kontrollere, om ansatte slog borgere op i politiets centrale sagssystem uden saglig grund.
• CPR-registret, 20268,8 millioner registrerede personer eksponeret gennem én virksomheds adgang – og opdaget på en faktura.

Skat, Erhvervsstyrelsen, politiet og CPR-kontoret. Det er de myndigheder, som kræver, at du afleverer alt om dig selv – og som så ikke kan passe på det. Samtidig stilles der stadig strengere krav til borgere og små virksomheder om GDPR, dokumentation og indberetning. Staten forlanger orden i andres papirer, men har ikke styr på sine egne.

Systemet er “en hestevogn, hvor andre kører i Porsche.”Jan Kaastrup, digital efterforsker ved CSIS, til DR

Og truslerne stopper ikke ved CPR-registret. Den 21. oktober bragte Ekstra Bladet overskriften “Ekspert slår alarm: Over 800 computere ramt af farlig dørsparker-virus”. En dørsparker er, som navnet antyder, den slags skadelig software, der sparker døren ind og åbner for yderligere angreb. Når hundredvis af computere bliver ramt, og det samtidig er en faktura, der afslører det største CPR-brud i Danmarkshistorien, siger det alt om, hvor dårligt forberedt Danmark er.

Når data lækker, følger svindlen

Hvad sker der, når flere og flere oplysninger slipper ud? Vi har samlet de officielle tal fra Datatilsynet og Danmarks Statistik. De viser, at antallet af databrud – og især brud, der skyldes hackerangreb og anden ondsindet aktivitet – er steget kraftigt. I samme periode er antallet af anmeldte bedragerier og afpresninger også steget.

Den største stigning ses i hackerangrebene. I 2022 blev der anmeldt 245 databrud, der skyldtes ondsindet aktivitet. I 2025 var tallet 1.083 – mere end fire gange så mange. Samtidig toppede de anmeldte bedragerier i 2024 med næsten 59.000 sager, og afpresning og åger har ligget på over 3.300 anmeldelser om året siden 2023. Det er netop de forbrydelser, hvor stjålne oplysninger bliver brugt: falske opkald fra “banken”, phishing-sms’er og trusler om at offentliggøre data, hvis ikke offeret betaler.

Tallene beviser ikke alene, at hvert enkelt databrud fører til svindel – i 2025 faldt antallet af anmeldte bedragerier igen, blandt andet fordi bankerne er blevet bedre til at stoppe svindlernes overførsler. Men mønsteret er tydeligt: Jo flere oplysninger, der ligger frit, jo lettere bliver det for de kriminelle. Og med 8,8 millioner CPR-numre eksponeret i 2026 har svindlerne fået mere at arbejde med end nogensinde før.

Hvorfor hjælper sikkerhedsbranchen ikke?

Man skulle tro, at et land med så åbenlyse problemer ville have de dygtigste sikkerhedsfolk stående i kø. Men ingen datasikkerhedsvirksomheder med korrekt etik og moral vil hjælpe den nuværende regering, da man er bange for, hvordan regeringen vil bruge de nye metoder, som kun burde bruges til bedre datasikkerhed for danskerne.

Ingen datasikkerhedsvirksomheder med korrekt etik og moral vil hjælpe den nuværende regering.

Grunden er tillid. Den samme regering, der ikke kan beskytte CPR-registret, har under Danmarks EU-formandskab i 2025 skubbet hårdt på for “chatkontrol” – forslaget om at scanne borgernes private beskeder. Og politiet bruger allerede analyseplatformen POL-INTEL, bygget af det amerikanske firma Palantir, til at samkøre store mængder data.

For en sikkerhedsvirksomhed med moral er det et reelt dilemma: Værktøjer, der skulle bruges til at beskytte danskerne, kan lige så vel bruges til at overvåge dem. Når man ikke ved, hvad en regering vil bruge ens metoder til, siger man nej. Det er en sund refleks – men det efterlader danskerne uden den beskyttelse, de har brug for.

Hertil kommer økonomien. Danmark er langt bagefter, hvad angår datasikkerhed. Fordi det er dyrt at drive virksomhed i Danmark – med høje lønomkostninger, tunge afgifter og bøvlet bureaukrati – har de danske sikkerhedsvirksomheder ingen plads i Danmark. Mange danske sikkerhedsfolk ender derfor i udlandet eller i udenlandske selskaber, mens staten køber store, standardiserede løsninger hos de samme få leverandører. Resultatet er, at Danmark, der kalder sig et af verdens mest digitaliserede lande, sakker bagud på netop det område, hvor det betyder mest: sikkerheden.

Licensmuren om kryptomarkedet

Mens staten ikke kan sikre borgernes data, bruger den og EU kræfterne et andet sted: på at gøre det besværligt for almindelige mennesker at investere uden for bankerne. Med EU’s MiCA-forordning skal alle, der tilbyder kryptotjenester i EU, siden 1. juli 2026 have en særlig licens. Før MiCA var over 1.000 udbydere registreret i medlemslandene. I dag står kun omkring 200 i ESMA’s register.

Officielt handler det om forbrugerbeskyttelse. Men i virkeligheden spærrer MiCA-reglerne fra EU for kryptomarkedet i Europa – og bankerne gør det også. Udbydere lukker eller trækker sig fra markedet, og kunder oplever, at bankerne blokerer eller trækker overførsler til kryptobørser i langdrag.

Fordi de ikke lovligt kan slå ærlig investering ihjel, prøver de at ødelægge den med konstant fornyelse af besværlige licenser.

Resultatet er, at folks investeringer bliver ødelagt af de banker og regeringer, som burde gå ind for en sund økonomi i borgersamfundet.

Det rammer ikke de store spillere. De har råd til jurister og compliance-afdelinger. Det rammer de små udbydere og de almindelige borgere, som har sparet op og forsøgt at tage ansvar for deres egen økonomi. Deres investeringer bliver låst, flyttet eller udvandet.

Samtidig åbner bankerne gladeligt op, når det passer dem selv. Ekstra Bladet bragte den 21. oktober overskriften “Aldrig sket før: Danske Bank vil åbne for brug af AI”. Som første bank i Norden lader Danske Bank nu sine erhvervskunder koble AI-værktøjer som ChatGPT og Claude direkte til deres bankdata – saldi, transaktioner og likviditet.

Så bankdata kan altså godt deles med amerikanske AI-tjenester – men når en kunde vil flytte sine egne penge til en handelsplatform, er det pludselig for risikabelt. Og det sker i samme måned, hvor 8,8 millioner CPR-numre er blevet eksponeret. Spørgsmålet er ikke, om ny teknologi skal bruges. Spørgsmålet er, hvem der bestemmer, hvornår den er sikker nok – og hvorfor det altid er bankerne selv, der får lov.

Venstrefløjen vil stoppe datacentrene

Hvis Danmark vil have bedre datasikkerhed, skal danskernes data ligge sikkert – helst på dansk jord og ikke kun hos amerikanske cloud-giganter, der kan gå ned og tage bankerne med sig, som vi så i denne uge. Alligevel går socialisterne i Enhedslisten med Pelle Dragsted i spidsen direkte imod datacentrene. I august 2025 foreslog partiet et midlertidigt stop for nye datacentre i Danmark.

“Stop. Hold hesten. Er det sådan her, vi vil anvende vores grønne, billige energi?”Pelle Dragsted, Enhedslisten, til TV 2 i august 2025

Men datacentre er ikke bare strømslugere. De har både energimæssige og sikkerhedsmæssige fordele. Metas datacenter i Odense sender overskudsvarme ud i fjernvarmenettet, og ifølge Fjernvarme Fyn svarer det til at varme omkring 11.000 husstande op. Det er varme, som ellers skulle produceres på anden vis.

Problemet er ikke datacentrene. Problemet er, at politikerne ikke har gjort det let nok at bruge dem rigtigt. Ifølge en opgørelse fra Energistyrelsen udnytter kun fire ud af cirka 50 danske datacentre deres overskudsvarme. Løsningen burde være at fjerne afgifter og bureaukrati, så varmen kommer ud til danskerne – ikke at lukke en hel branche ned.

Selv Enhedslisten erkender, at Danmark har brug for datacentre, der “understøtter kritisk dansk data- og forsyningssikkerhed”. Men man kan ikke både ville have dansk datasikkerhed og samtidig stoppe den infrastruktur, der skal gøre det muligt. Et stop sender et klart signal til sikkerheds- og tech-virksomheder: Danmark vil ikke have jer.

Mette Frederiksens kamp mod “populisterne” – og mod folket

Når borgerne kritiserer, hvordan staten passer på deres data og deres penge, bliver de alt for ofte afvist som populister. Mette Frederiksen har gennem sin tid som statsminister positioneret sig som den ansvarlige midte over for populisterne. Men hvem er populisterne? I praksis er det ofte helt almindelige danskere, der stiller spørgsmål ved minksagen, ved tvang, ved overvågning – og nu ved, hvorfor deres CPR-nummer er endt hos ukendte bagmænd.

Vælgerne har set det. Ved folketingsvalget den 24. marts 2026 gik Socialdemokratiet tilbage med 12 mandater og endte på 21,8 procent. Det er ikke populisme. Det er en befolkning, der har mistet tilliden.

Når en regering kalder kritiske borgere for populister, kæmper den ikke mod populismen. Den kæmper mod sit eget folk.

Konklusion: En selvforskyldt krise

CPR-registret er blevet tømt for 8,8 millioner personers oplysninger. Over 800 computere er ramt af en farlig virus. Netbanker går ned, bankerne svigter deres kunder ved at nægte samarbejde med handelsplatforme, og danske sikkerhedsvirksomheder har ingen plads i deres eget land.

Det er desværre på grund af dårlig politisk administration i Danmark, at vores it-sikkerhed lige nu er ved at dø. Man har haft mulighed for at investere i dansk datasikkerhed – i danske sikkerhedsvirksomheder, i danske datacentre og i moderne systemer til at beskytte borgernes oplysninger. Men man har valgt at forsøge at bekæmpe det i stedet for.

Danmark havde muligheden for at investere i dansk datasikkerhed. Politikerne valgte at bekæmpe den i stedet.

Hvilke konsekvenser kan det her få?

Vores vurdering er, at der i fremtiden vil blive implementeret et mere aggressivt ban-filter i al vores teknologi mod alle, som har direkte eller indirekte kontakt med venstrefløjsbevægelser og andre organisationer, der vil forsøge at smadre teknologien.